Stor vaccinationsdag på Orø – 16. oktober 2026

Vaccination mod corona og influenza på Orø

Fredag den 16. oktober 2026 kommer Region Sjællands vaccinationshold til Orø. Vaccinationen foregår i Orø Kultur- og Forsamlingshus fra kl. 10.30 til 16.30. Borgere i målgruppen kan møde op uden tidsbestilling, og for at mindske køen opfordrer vi til, at den nordlige og sydlige del af Orø møder op i hvert sit tidsrum. Se nærmere nedenstående.

Fredag den 16. oktober 2026 kommer Region Sjællands vaccinationshold til Orø og tilbyder vaccination mod corona og influenza.

Hvem kan blive vaccineret?
Alle borgere 65+ år – mød blot op, ingen tidsbestilling.

Førtidspensionister samt borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb (fx kronisk lungesygdom, diabetes eller gravide i 2. og 3. trimester).

  • Disse skal udfylde en tro og love-erklæring på vacciner.dk, før de kan få vaccine. Muligheden for at udfylde erklæringen åbner den 1. oktober 2026.
  • Har du brug for hjælp til erklæringen, ring på 70 20 42 33 (hverdage kl. 09.00–14.00).

Tid og sted
Orø Kultur- og Forsamlingshus, Brøndevej 24,  4305 Orø
Kl. 10.30–16.30

Hjemmevaccination
Region Sjælland tilbyder også hjemmevaccination til borgere, der er visiteret til dette.

Sådan mindsker vi køen
For at reducere ventetiden har vi delt Orø op i to områder og opfordrer til, at man møder op i det foreslåede tidsrum. Dette er kun en venlig appel – ikke et krav.

Kl. 10.30–13.30 → Nordlige Orø (fra Bybjerg/Gamløses nordlige bygrænse og nordpå)

Kl. 13.30–16.30 → Sydlige Orø (Bybjerg, Brønde, Gamløse og sydpå)

Hvis du ikke kan komme i dit områdes tidsrum, er du selvfølgelig stadig velkommen i hele åbningstiden.

Har du spørgsmål om vaccination?

Orø Liv formidler alene information om vaccinationsdagen og kan ikke besvare lægefaglige spørgsmål. Har du spørgsmål til vaccinationstilbuddet eller booking, kan du kontakte Region Sjællands bookingtelefon:
70 20 42 33 på hverdage kl. 09.00–14.00. Har du lægefaglige spørgsmål om vaccination i forhold til dit eget helbred, skal du kontakte din egen læge.

Teksten er kontrolleret og godkendt af Koordinator, Vaccinationsindsatsen, Præhospitalt Center, Region Sjælland.