Det tavse flertal er ikke tavst uden grund

Man taler tit om det tavse flertal, som om tavshed betyder, at folk er ligeglade.

Det tror vi ikke på.
__________
Mange mennesker på Orø har klare holdninger til øens udvikling. De ved, hvad der fungerer i hverdagen, og hvad der ikke gør. De ved, hvor skoen trykker, fordi de bor her, arbejder her, hjælper her og får tingene til at hænge sammen hele året.

Men ikke alle har lyst til at stille sig op på et borgermøde eller en generalforsamling. Ikke alle skriver lange opslag på Facebook. Og ikke alle taler det sprog, der ofte fylder i mødelokaler, strategier og fine planer.

Nogle taler mere direkte. Mere praktisk. Mere ud fra hverdagen end ud fra papirer. Og når de bliver rettet på, talt ned til eller får at vide, at de skal formulere sig pænere, så trækker mange sig.

Ikke fordi de ikke har noget at sige. Men fordi de ikke føler sig hørt.

Det er et problem. For Orø består ikke kun af dem, der er bedst til at formulere sig. Orø består også af dem, der bygger, reparerer, passer, plejer, kører, hjælper, handler, bor her hele året og kender øen indefra.

Deres erfaringer er lige så vigtige.

Selvfølgelig skal vi tale ordentligt til hinanden. Men ordentlighed må ikke blive brugt som en måde at lukke munden på dem, der siger tingene på en anden måde.

Man skal ikke have akademisk sprog for at have ret til at blive hørt.

Derfor vil Orø Liv arbejde for, at flere kan komme til orde på flere måder. Ikke kun på møder. Ikke kun på Facebook. Ikke kun gennem dem, der råber højest eller skriver pænest.

Vi vil bruge spørgeskemaer, samtaler og klare spørgsmål, så flere kan sige, hvad de mener, uden at skulle passe ind i en bestemt form.

For Orø forandrer sig. Og når øen forandrer sig, skal hele øen høres.

Ikke kun de stemmer, der lyder pænest i et mødelokale.