Skal vores børn og ældre have råd til at bo på Orø?

Et hus på Orø er ikke bare en ejendom. Det er også en mulig plads i lokalsamfundet.

Derfor er boligspørgsmålet vigtigt, hvis Orø også i fremtiden skal være et socialt bredt helårssamfund. Det handler ikke kun om priser, mursten og kvadratmeter. Det handler om, hvem der kan bo her, blive her og høre til her.

Skal unge kunne vende tilbage til Orø? Skal ældre kunne blive boende tæt på deres netværk? Skal enlige, lejere, håndværkere, plejepersonale, små erhvervsdrivende og mennesker med almindelige indkomster også kunne finde et hjem her?

Det er ikke spørgsmål, vi kan løse med én enkel beslutning. Der findes ikke én færdig løsning på boligspørgsmålet. Men der findes spor, vi kan begynde at arbejde videre med.

Måske skal vi undersøge mulighederne for mindre boliger, bofællesskaber, kollektive løsninger eller andre boformer, der gør det lettere for unge, enlige, ældre og almindelige lønmodtagere at finde et hjem på Orø.

Måske skal vi også se på, om lokalsamfundet selv kan spille en rolle. Andre steder har lokale kræfter forsøgt at købe ejendomme op, når de kom til salg, for senere at kunne leje dem ud til mennesker med tilknytning til området. Det er ikke sikkert, at sådan noget kan løse hele problemet på Orø. Men det viser, at man godt kan tænke mere aktivt og fælles om boliger, hvis man vil styre udviklingen i en mere social retning.

Det er heller ikke nyt, at der er blevet kæmpet for almene boliger på Orø. Blandt folkene omkring Orø Liv er der tidligere lagt et stort personligt arbejde i netop den sag, og Holbæk Kommune har tidligere givet positive meldinger. Nu handler det om at holde kommunen fast på, at behovet stadig er der – måske stærkere end nogensinde.

For hvis vi ikke gør noget, gør markedet det for os.

Så bliver det ikke nødvendigvis fællesskabet, der afgør, hvem der kan bo her. Så bliver det priser, investeringer, ferieudlejning og tilfældigheder. Og så kan Orø langsomt blive smallere, uden at nogen har besluttet det samlet.

Vi har ikke alle svarene. Men hvis vi ikke taler om problemet, kommer vi heller ingen vegne.

Den samtale skal kunne tages uden at gøre hinanden til fjender. Det handler ikke om at pege fingre ad dem, der køber, sælger, lejer ud eller bruger øen på forskellige måder. Det handler om at se på den samlede udvikling og spørge, hvad den betyder for Orø på lang sigt.

For hvis almindelige mennesker ikke kan finde et sted at bo, forsvinder helårslivet ikke som en teori. Det forsvinder én bolig, én familie, én lejer, én ældre og én ung ad gangen.

Skal vores børn og ældre have råd til at bo på Orø?

Det er et vigtigt spørgsmål, og det er nu, vi skal stille os selv det – før udviklingen overtager og svarer for os.