Når hjælpen skal nå frem

Når man bor på en ø, er færgen ikke bare transport. Den er også en del af vores tryghed. Hvis der sker noget alvorligt om natten, skal ambulance, brandvæsen, politi, jordemødre, sygeplejersker eller lægevagt kunne komme frem. Og hvis situationen viser sig at være større end først antaget, skal der hurtigt kunne komme mere hjælp.

Det er derfor, vi skal tage beredskabet til Orø op igen. Det handler ikke om, hvilken færge man bedst kan lide. Det handler om, hvad der virker bedst, når hjælpen skal nå frem.

I dag kommer natambulancen som udgangspunkt med Orø-Holbæk-færgen. Det kan godt fungere, hvis der er tale om én ambulance og én ulykke. Men ulykker følger ikke altid planen.

Forestil dig, at en ambulance er på vej til Orø med Holbækfærgen. Færgen ligger midt mellem Holbæk og Orø. Så kommer der en ny melding: Situationen er større end først antaget, og der skal bruges flere ambulancer eller andre udrykningskøretøjer.

Hvad gør man så? Skal færgen fortsætte til Orø med den første ambulance og bagefter sejle tilbage efter de næste? Eller skal den vende om med det samme og tage flere køretøjer med fra Holbæk? Og hvem skal stå med den beslutning i øjeblikket?

Det er ikke et rimeligt valg at lægge ud i en akut situation, hvis der findes en mere fleksibel løsning.

I den tidligere debat blev det også sagt meget klart af en erfaren ambulancefører med mange års kørsel fra Holbæk, at aftalen med Orø-Holbæk-færgen er “det dårligste af 2 muligheder”, og at det går langt bedre med Østre Færge, når flere beredskaber skal over forskudt af hinanden.

Det er netop den pointe, der er vigtig. Østre Færge har kort overfart, og det er hurtigt at komme frem og tilbage. Hvis der pludselig skal bruges flere folk eller flere køretøjer, er det en langt mere fleksibel løsning.

Vi ved også, at flere af dem, der bliver kaldt ud om natten, har valgt at bruge Østre Færge i praksis. Det gælder blandt andet brandvæsen, politi, jordemødre, sygeplejersker, lægevagt m.m. Det giver god mening, for når hjælpen skal frem, betyder fleksibilitet noget.

Det var præhospitalet i det tidligere Region Sjælland, der valgte Orø-Holbæk-færgen som løsning for natambulancen, og det er den løsning, de siden har fastholdt. Det valg bør tages op igen. Ikke for at genåbne en gammel færgestrid, men fordi ambulancetjenesten – sammen med brandvæsenet – netop er blandt dem, der har allermest brug for fleksibilitet.

Der er også ambulancehelikopteren. Den er rigtig god, når den kan bruges. Men den dækker et stort område. Den kan være optaget. Vejret kan drille. Og hvis der er flere tilskadekomne, eller der skal bruges flere køretøjer, er helikopteren ikke hele svaret.

Vi har også et stærkt og tryghedsskabende 112-akuthjælperkorps på Orø. De gør en vigtig forskel, indtil den professionelle hjælp når frem. Men netop derfor skal resten af kæden også være så stærk som muligt.

Det her er ikke en ny sag. Blandt folkene omkring Orø Liv er der tidligere blevet arbejdet meget med beredskabet til Orø. Den debat blev aldrig landet ordentligt, og regionsændringerne kom i vejen.

Nu skal den tages op igen.

Orø Liv vil derfor arbejde for, at regionen, Holbæk Kommune og de ansvarlige for beredskabet igen kigger på, hvordan udrykningskøretøjer, sundhedspersonale og akut hjælp bedst kommer til og fra Orø.

Efter vores vurdering skal Orø ikke nøjes med det næstbedste, hvis der findes en bedre og mere fleksibel løsning.

Når det handler om ambulance, brandvæsen, politi, jordemødre, sygeplejersker, lægevagt m.m., skal spørgsmålet være enkelt: Hvordan kommer hjælpen hurtigst, sikrest og mest fleksibelt frem – også om natten, i dårligt vejr og når situationen vokser?