Uro om færgefarten: Sådan har Orø Liv ageret i sagen

Der har den seneste tid været stor debat om færgedriften til og fra Orø, og om et sejlforbud skaber problemer for Orøfærgen. I denne artikel forklarer vi, hvordan vi fra Orø Livs side har arbejdet i baggrunden for at sikre dialogen direkte mellem færgerne. Samtidig får du et kontant overblik over en del fakta i færgedebatten.

Vi har valgt at holde os helt uden for konflikten med landmanden og færgen. Vores eneste fokus har været at hjælpe med at få færgerne til at tale sammen, så situationen ikke ender med at give problemer for Orøfærgen til og fra Holbæk.

Vi kontaktede i den forbindelse Michael Kousted, direktør for Østre Færge. På hans opfordring har vi efterfølgende etableret direkte kontakt til Holbæk Kommune. Formålet var at sikre en uafhængig og direkte kommunikationslinje mellem færgeselskabet og Kasper Enevoldsen, chef for Kultur, Fritid og Ejendomme i Holbæk Kommune, som Orøfærgen hører ind under, så færgerne kunne tale sammen uden forstyrrende mellemled.

Michael Kousted oplyser, at han fredag talte med Kasper Enevoldsen i Holbæk Kommune, som ifølge Kousted vurderer, at sejlforbuddet ikke giver uoverskuelige problemer for driften af Orøfærgen; samtidig er det aftalt, at Enevoldsen kontakter ham direkte, hvis situationen ændrer sig, hvorefter sejlforbuddet straks vil blive ophævet.

Det afgørende er, at der nu er lavet en klar aftale mellem parterne. Hvis Holbæk Kommune vurderer, at sejlforbuddet giver anledning til reelle problemer for driften af Orøfærgen, vil Kasper Enevoldsen kontakte Østre Færge direkte, hvorefter sejlforbuddet straks vil blive ophævet.

Det samlede faktatjek: Hoved og hale i færgedebatten

Når debatten om færgedriften på Orø raser i pressen og på de sociale medier, opstår der ofte misforståelser om de juridiske og økonomiske realiteter. For at sikre en saglig dialog og undgå myter følger her en gennemgang af de faktiske forhold for færgerne, udvalgene og de lokale foreninger.

Kort og kontant: Hvem har reelt magten?
Færgekontaktudvalget har ingen beslutningskompetence, og Østre Færges deltagelse i udvalget sker udelukkende på frivillig basis. Østre Færge modtager ikke direkte statsligt driftstilskud – tilskuddet fra det såkaldte Landevejsprincip fordeles af kommunen og tilfalder passagererne i form af billigere billetter. Endelig er det udelukkende den kommunale Orøfærge, der har den juridiske status som øens officielle, kritiske infrastruktur og forsyningslinje.

Fakta 1. Færgekontaktudvalgets beføjelser
Et færgekontaktudvalg er i kommunalretlig forstand udelukkende et rådgivende dialogforum og et høringsorgan. Det er sat i verden for, at borgere, kommune og færgeoperatører kan tale sammen og udveksle idéer. Færgekontaktudvalgets eget kommissorium fastslår, at udvalget alene er et rådgivende organ for dialog og formidling; det kan drøfte og viderebringe forslag, men har ingen beslutnings- eller instruktionskompetence over hverken Orøfærgen eller Østre Færge. Udvalget kan ikke vedtage regler, ændre takster eller pålægge færgerne noget som helst. Hvis udvalget stemmer om noget, er det reelt bare en hensigtserklæring eller et godt råd til kommunalbestyrelsen. De har ingen bestemmende magt over hverken den kommunale eller den private færge.

Fakta 2. Østre Færges deltagelse i udvalget
Østre Færge er et 100 % privat, kommercielt drevet selskab. Fordi de er private, er de ikke underlagt kommunal instruktionsmyndighed. Der findes ingen lov eller kontrakt, der tvinger dem til at møde op i færgekontaktudvalget. Når de sidder der, er det ren og skær goodwill og frivillighed for at bevare det gode naboskab og samarbejde med øen. De kan i princippet vælge at blive væk fra næste møde og aldrig dukke op igen, uden at kommunen eller udvalget kan gøre en brik ved det. Det beviser sort på hvidt, at udvalget overhovedet ikke kan diktere noget over for dem.

Fakta 3. Østre Færge og statstilskud
Der lander ikke penge i direkte driftstilskud fra statskassen på Østre Færges bankkonto. Som privat virksomhed skal de få deres forretning til at løbe rundt på markedsvilkår via de billetindtægter, de henter ind. Staten går ikke ind og dækker deres underskud eller betaler for vedligeholdelse af deres færge. De sejler for egen regning og risiko.

Fakta 4. Billettilskuddet (landevejsprincippet)
Den store misforståelse i offentligheden opstår, fordi der ydes tilskud via det statslige Landevejsprincip. Men pengene gives ikke som en støtte til færgeselskabernes bundlinje – de gives til passageren. Processen er, at staten sender den samlede pulje til Holbæk Kommune, som derefter bruger en fordelingsnøgle til at sende pengene videre til færgerne, herunder Østre Færge. Pengene udbetales udelukkende for at kompensere for, at billetprisen sættes ned for dig og mig. Færgeselskabet fungerer bare som et praktisk mellemled, der trækker rabatten fra på din billet, så det koster det samme at sejle som at køre på landevejen. Det er en forbrugerrabat, ikke en virksomhedsstøtte.

Fakta 5. Kritisk infrastruktur
Ifølge dansk lovgivning har Holbæk Kommune forsyningspligten for Orø. Det betyder, at kommunen har pligt til at sikre, at øen ikke bliver skåret af fra omverdenen. Den opgave har kommunen lagt hos sin egen færge: Orøfærgen (Holbæk-siden). Det er den færge, der har beredskabsforpligtelsen, skal kunne transportere tung godstransport, redningskøretøjer og sikre forsyninger under kriser. Østre Færge (Hammer Bakke) er en privat genvej. Selvom den i praksis er ekstremt vigtig, hurtig og uundværlig for pendlere i hverdagen, har den ingen juridisk status som den officielle, garanterede livlinje. Hvis Østre Færge må indstille driften for eksempel på grund af et nedbrud, falder øen ikke fra hinanden, fordi kommunens egen færge er den officielle, kritiske infrastruktur.

Fakta 6. Særskilt tilskud på grund af ø-status
Det er en fast del af det kommunale udligningssystem, det såkaldte §20-tilskud til kommuner med mindre øer, at staten yder et årligt generelt tilskud til kommuner, der har mindre øer uden fast forbindelse. Staten anerkender, at det er markant dyrere for en kommune at drive hjemmepleje, skolegang, affaldshåndtering og infrastruktur, når tingene skal fragtes over vand. Dette milliontilskud lander direkte i Holbæk Kommunes store fælleskasse, fordi Orø eksisterer som en ø. Det er altså penge, som kommunen får ekstra fra staten til det generelle serviceniveau på grund af øens geografiske udfordringer – helt uafhængigt af de penge, der øremærkes til færgebilletter (landevejsprincippet).

Fakta 7. Historisk pres på 09.30-afgangen fra Orø
Det er en misforståelse, hvis nogen påstår, at kapacitetsproblemer eller kø på Orøfærgen er et helt nyt eller unormalt fænomen. Sandheden er, at færgeafgangen fra Orø Havn mod Holbæk klokken 09.30 altid har været en afgang, man skulle ankomme til i meget god tid for at være sikker på at komme med. Det skyldes, at afgangen historisk set er ekstremt populær, fordi tidsplanen passer perfekt med, at man kan tage til Holbæk, ordne sine ærinder eller handle, og nå at tage den populære returfærge hjem igen klokken 11.30. Af samme grund bliver 11.30-færgen fra Holbæk jo også ofte ret fyldt, fordi alle dem, der tog afsted om morgenen, skal tilbage til øen igen. Det er et fast mønster, som altid har skabt særligt pres på netop de afgange i feriesæsoner og helligdage og så videre.

Fakta 8. Generel spidsbelastning i uge 29, 30 og 31
Vi er lige nu på vej ind i uge 30, og ugerne 29, 30 og 31 er den absolutte spidsbelastning for færgedriften i hele Danmark. I denne ferieperiode oplever stort set alle landets færger et enormt pres, og det sker jævnligt, at man må efterlade biler på kajen til næste afgang. Det er dog vigtigt at understrege, at dette pres generelt kun er et problem for biler og andre køretøjer. Orøfærgen fra Holbæk må for eksempel tage tæt på 100 passagerer med ad gangen, så gående eller cyklister oplever sjældent problemer med at komme med. Det er drønirriterende for de bilister, der ikke kommer med og må vente på næste tur, men det er en velkendt sommervirkelighed for dansk færgefart i industriferien, som man også hører om i radioavisen hvert år. Det skyldes det generelle ferietryk på øen og hænger ikke nødvendigvis sammen med den aktuelle situation omkring sejlforbuddet.

Fakta 9. Misforståelsen om at klage til kommunen over Østre Færge
Det er en udbredt misforståelse, at Holbæk Kommune kan gribe ind, hvis man er utilfreds med Østre Færges almindelige drift. Østre Færge er en privat virksomhed og ikke kommunens færge. Kommunen kan derfor ikke bestemme over selskabets fartplaner, personale eller daglige driftsbeslutninger og kan heller ikke instruere færgen på baggrund af klager fra lokale foreninger eller borgere.

Holbæk Kommune har en administrativ rolle i forbindelse med landevejsprincippet og den fordelingsnøgle, der afgør, hvordan billettilskuddet fordeles mellem færgerne. Det giver imidlertid ikke kommunen myndighed over Østre Færges almindelige drift.

Henvendelser til kommunen om Østre Færges private driftsbeslutninger er derfor rettet til den forkerte part. Den slags spørgsmål må tages direkte med Østre Færge. Når det er sagt, er der opstået et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og Østre Færge, som fungerer gennem dialog og frivillige aftaler.